Bag selv: Småkager med marcipan

Samvirkes madskribent Maria Meldgaard bager de nemme marcipansmåkager til kagedåsen.

Til ca. 60 småkager:

1 dl flormelis 

150 g smør

100 g marcipan

3 dl hvedemel

1 knivspids bagepulver

1,5 dl kokosmel

evt. et par dråber vand

Ælt flormelis og smør godt sammen. Bland hvedemel og bagepulver i en anden skål.

Riv marcipanen og vend den i flormelis- og smørblandingen. Tilsæt mel og bagepulver.

Saml dejen hurtigt sammen. Tilsæt evt. et par dråber vand og del dejen i to dele.

Rul hver dej til 5 cm tykke stænger, tril dem i kokos på bagepapiret, pak dem ind i papiret og sæt dem i køleskab en time.

Sæt ovnen på 200 grader. Skær kagerne i 5 mm tykke skiver til 2 bageplader. 

Kagerne skal være fine og gyldne og at man skal begynde at kigge til dem efter 7 minutter. Tykkelsen på skiver og ovne kan jo variere meget.

Afkøl dem på en rist.

Opbevares i en kagedåse.

Se, hvad vi ellers skriver om: #mad, #kager og #småkager