Vi planter for lidt skov

Skov i fare

Selvom skoven er en mental og fysisk vitaminpille for os, er skoven i Danmark ikke specielt godt beskyttet.
I 1989 besluttede Folketinget, at arealet af skov skulle fordobles i Danmark i løbet af de næste cirka 100 år og nå 25 procent. Det er stadigvæk målsætningen, og der kommer da også mere skov for hvert år. I dag udgør det samlede skovareal i Danmark cirka 13,5 procent af landet.
Men selvom der bliver plantet mere skov, bliver der plantet alt for lidt. Danmark indtager en sølle 22. plads ud af 27 lande, når det kommer til at rejse ny skov, viser tal fra Eurostat.

Langsom skovrejsning

Danmarks Naturfredningsforening har regnet ud, at det med den nuværende skovrejsningshast vil tage over 200 år at nå op på det statslige mål om 25 procent skovdække.
»Skovene rummer umådelige rigdomme for samfundet. Derfor skal vi både have mere skov og bedre skov. Skovene kan meget, vi tager for givet – de leverer mangfoldig natur, renser forurening og virker positivt på CO2-kontoen. Derudover bidrager de med en masse rekreativt. Selvom alle er enige om dette, kommer der løbende færre penge til skovene, og der bliver løbende solgt offentlig skov,« siger Michael Leth Jess, vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening.

Landmændene vil ikke dele skovpengene

Målet er, at der skal rejses lige meget privat og offentlig skov. Men i praksis bliver der stort set kun rejst privat skov. Det er betinget af, at det kun er private, der kan få lov at bruge EU-landbrugsstøtten til dette, og ikke kommuner eller staten. Derfor bliver det meget dyrt for det offentlige at købe jord og plante den til med træer. Ifølge EU kan landbrugsstøtten ellers godt gives til kommuner, der ønsker at rejse skov. Men i Danmark har man valgt, at det kun er private jordejere, der kan få tilskuddet, forklarer Anker Madsen fra Friluftsrådet.
»Landbruget betragter landbrugsstøtten som deres penge, derfor er de ikke begejstrede for, at kommunerne kan få del i landbrugsstøttekronerne. Derfor er det lykkedes for landbruget at få den danske lovgivning skruet sådan sammen, at kommunerne ikke kan få EU-støttekroner til at rejse skov for,« siger Anker Madsen.

Gamle træer erstattes med bras

Selvom der kommer mere skov, er det ofte granskov og træer, der ikke hører hjemme i Danmark oprindeligt. Det er skidt for den biologiske mangfoldighed.
Plantager er heller ikke ideelt for danskerne, vi foretrækker nemlig varieret skov og især løvskov, og vi synes generelt, skoven bliver kedelig og ensartet, når træerne står på række, viser studier fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, LIFE. Men til gengæld er granplantagerne gode til rådyr og nogle fuglearter.
Forstkandidat Peter Friis Møller, der arbejder som skov- og naturrådgiver, er ærgerlig over, at der ikke bliver passet bedre på mange danske skove, fordi skovene rummer landets højeste biologiske mangfoldighed, og grundvandet under skovene er det reneste, vi har. Samtidig er de danske skove erhvervsvirksomheder, der leverer arbejdspladser, træprodukter, jagt og vedvarende bioenergi.

Nemt at fælde skoven

»Enhver kan finde ud af at høste gevinsten. Det vil eksempelvis sige at fælde de gamle ege og bøge. Eller for så vidt ved at rydde natur- og kulturhistorisk værdifuld skov. Den store udfordring i Danmark er at sikre både naturværdierne, de aktuelle behov hos ejere og befolkning og de kommende generationers behov for blandt andet værdifuldt råstof i form af træ til møbler, gulve, redskaber, konstruktioner samt energiforsyning,« siger Peter Friis Møller og forklarer, at det tager lang tid at genetablere en værdifuld løvskov, når den en gang har været ryddet og erstattet med gran eller juletræer. Derudover er det vigtigt at have skov uden skovdrift, hvor skoven får lov at gro vildt med et minimum af indgriben.
»En skov er som »hønen med guldæggene«, der kan blive ved med at yde dette råstof, men som er let at slå ihjel, hvis man er grådig og kortsynet,« siger han.
Selvom der er en skovlov, hvor der står, at man skal plante ny skov, hvis man fælder skov, sikrer det ikke kvaliteten i skoven.
»Det er et problem, at man gennem årtier har erstattet naturlig skov og gammel løvskov med noget bras, der vælter i stormene og ikke kan klare klimaet. Og det gælder desværre både i stats- og privatejet skov. Der er nogle rammer i skovloven, men rammerne er meget vide, og man kan sagtens drive rovhugst på sin skov inden for loven,« siger Peter Friis Møller.