Tag computeren og jobbet med ud i skoven

Skoven kalder på voksne, børn og gamle

I dag er skoven danskernes foretrukne udflugtsmål, og en gennemsnitsdansker kommer i skoven 10 gange om året og bliver der et par timer. Og to tredjedele af danskerne ønsker mere skov, viser tal fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, LIFE.
Vi elsker skoven så meget, at vi laver skovbørnehaver og skoven i skolen. Der bliver anlagt mere og mere bynær skov, så byboerne hurtigt kan komme ud i skoven. Og så er vi villige til at betale 20 procent mere for vores huse, hvis de ligger tæt på skoven. Vi elsker altså skov, men hvornår skal vi til at gå på arbejde i skoven?
Samvirke har spurgt fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, projektleder ved Institut for Fremtidsforskning, hvornår virksomhederne flytter ud i skoven?
»Virksomhederne er allerede på vej ud i skoven. Når de afholder kurser og seminarer, er der mindre og mindre bord og stol og mere og mere natur, hvor man kombinerer refleksioner eller idéudvikling med noget fysisk. Det kan være, at man bare går to og to i skoven og taler sammen – til det mere ekstreme, hvor eventbureauer sender medarbejderne op i trækronerne,« siger Niels Bøttger-Rasmussen.

Kun klimaet er en udfordring

»Det gode ved at arbejde i skoven er, at der er nogle andre omgivelser. Det taler til sanserne, stimulerer en og frigør nogle ressourcer. Man slapper af på en anden måde,« siger fremtidsforskeren, der godt kan forestille sig, at skoven rykker ind i hverdagsarbejdet som det næste.
»Skoven kan godt vinde indpas i hverdagen, hvor virksomheder i større grad bruger de omkringliggende skove og grønne områder. At medarbejderne eksempelvis sætter sig ud i skoven for at lade sig afstresse før en kreativ proces. Jeg kunne forestille mig nogle faste installationer ude i skoven med borde, der kan arbejdes ved, lidt a la skovbørnehaverne, der også har nogle baser i skoven.«
Han ser kun en stor udfordring ved at rykke arbejdet ud i skoven, og det er det danske klima, der reelt kun byder på cirka tre måneder med gode arbejdsforhold i skoven.
Og vejret bekymrer da også, da Samvirke inviterer en gruppe reklamefolk ud i skoven for at holde møde.

Projektledermøde i solen

Lige nu skinner solen, og fuglene kvidrer, men mødebordet skråner faretruende. Der er projektledermøde i reklamebureauet Republica, og i dagens anledning – for Samvirkes skyld – holdes mødet i skoven.
Det er varmt, men der blæser alligevel en stille vind, så der er lidt køligt i skyggen. De seks kvinder virker opstemte, da de trasker ned over græsplænen for at finde ind til mødebordet i skovbrynet.
»Er der mange myg?« spørger Mette Ejlertsen med et grin, mens vi går over græsplænen. Hun bliver glad, da kollegerne forsikrer hende om, at det er der ikke.
Hun fortsætter lidt bekymret: »Men jeg har til gengæld en slem pollenallergi, så nu får vi se, hvor længe jeg holder ud.«
»Ej, vi skal da sidde i solen,« udbryder kvinderne, da de ser mødebordet i den skyggefulde oase mellem træerne. De tager i fællesskab fat i bordet og rykker det et par meter hen i en solskinsstribe.
Da alle er på plads, går mødet i gang. Et pludseligt vindstød tager fat i Louise Axelsens papirer, så de letter, og hun smækker hurtigt hånden ned på dem. Så hurtigt, at hun næsten vælter Bolette Møllers kaffe. Men der er ingen sure miner.
Man kan se, at Mette Ejlertsen får solen i øjnene under mødet – hun ender med at holde et stykke papir op for at skærme øjnene, mens hun ser over på Rie Skovgaard, der fortæller om layoutet i et tilbudsblad.
Ingen uventede begivenheder præger mødet, og da kvinderne er færdige, er de da også enige om, at det har været en positiv oplevelse.
»Frisk luft giver god energi. Det er ligesom at gå en tur, det giver et lille rart afbræk i hverdagen,« siger Rie Skovgaard.

De andre er enige:
»Det er dejligt at komme ud, og så er det hyggeligt herude i skoven. Vi sidder faktisk tit og arbejder på terrassen, når vejret er til det,« fortæller Mette Ejlertsen.
»Stemningen bliver bare en anden, og man tænker anderledes, når man bliver hevet ud af de vante omgivelser,« siger Pia Sandager.

Skovplejehjemmet på udflugt

I Friluftsrådet tror de også på, at virksomhederne kan bruge skoven mere i det daglige. Men Anker Madsen, leder af den politiske sektion i Friluftsrådet, har også en anden ide. Han mener, at den naturlige forlængelse af at sende dagpleje-, børnehave- og skolebørn ud i skoven må være at lave skovplejehjem.
»Så kunne man have en bus, der kom og hentede de ældre hver dag og kørte dem ud i skoven. Der vil være en stor gevinst ved at sende de ældre ud i skoven, for det giver ro i sindet og glæde at være tæt på naturen. Og de gamle træer hjælper os til at tænke uendeligt og får os til at føle, vi er en del af noget større. Det tror jeg er sundt,« siger Anker Madsen, der godt mener, ældre kan gå med flyverdragt, og at man kan finde skovstier, hvor der kan køre en rollator.