Afrika betaler girokort med mobilen
Kø ved kiosken efter penge på mobilen
En tidlig morgen i Narok - en kenyansk by 150 kilometer fra hovedstaden Nairobi - er der allerede kø foran den lokale kiosk. Bønder er kommet ind til byen og blander sig i køen med de lokale handlende og studerende. Men det er ikke kioskvarerne, der trækker så tidligt på dagen. Populariteten skyldes, at kioskejeren er agent for mobiltjenesten Mpesa, som gør det muligt for kenyanerne at indbetale penge til mobilkontoen.
Eller trække penge ud, hvis mor og far har sendt den studerende lidt ekstra til at forsøde skolegangen, eller bonden har fået betaling for afgrøderne.
Få har bankkonto
I Kenya er der langt mellem banker og hæveautomater, og i et land, hvor vejene er elendige efter europæisk standard og farten sjældent kommer over 80 kilometer i timen, kan en tur i banken tage det meste af en dag. Samtidig har kun få kenyanere en bankkonto: En femtedel af landets 35 millioner indbyggere har en konto i en af landets banker.
Udbredelsen af mobiltelefoner er derimod høj. I små landsbyer, hvor der aldrig har været strøm eller drejeskivetelefoner, bipper sms'erne lystigt.
Det fik i 2007 mobilselskabet Safarikom til at lancere en banebrydende Med mobiltelefonen i hånden kan kenyanerne alt fra at betale regninger til at overføre penge.
Pengeoverførsler skaber udvikling
En af fattigdommens store forbandelser er, at hvis man vil forbedre sin situation, kræver det netop det, man ikke har: penge.
At stifte en virksomhed, forbedre sin forretning eller udvikle sit landbrug kræver kapital.
I mange ulande er der stor afstand mellem bankerne og kunderne, og bankerne kræver typisk en meget høj rente, da bønder og småhandlende har meget lidt at stille som sikkerhed for et lån. udbredelsen af mobiltelefoner og ikke mindst muligheden for at overføre penge og betale regninger med mobilen, har gjort det muligt for en skov af små mikrofinansbanker at udlåne mindre beløb til afrikanske kunder. Låntagerne kan hæve pengene i en butik i nærmiljøet, ligesom indbetalinger på lånet sker i butikken. Et mikrofinansieringsinstitut kan tilbyde lavere renter end en almindelig bank.
Også en tur i supermarkedet kan betales med mobilen tjeneste: Verdens første overførsel af penge mellem to mobiltelefoner skete via Mpesa.
Siden år 2000 er det gået derudaf i et land, der sprang både centraldamer og telefonbokse over. Tre ud af fire kenyanere ejer eller har adgang til en mobiltelefon. Siden 2004 har indbyggere i ulande købt flere mobiltelefoner end indbyggerne i den vestlige verden, og udbredelsen af mobiltelefoner stiger i Kenya med 40 procent om året.
De mobile penge
Pesa betyder penge på swahili, M'et står for Mobile, og mobile penge er netop en del af, hvad Mpesa er. For Mpesa er også et dankort, som du kan betale taxichaufføren med og netbank, som kan betale din elregning i stedet for et girokort på posthuset.
Mellem to konti kan der overføres beløb fra syv til 2500 kroner, og modtageren møder op - som i Narok - hos den lokale agent med sin egen mobil, hvor efter pengene kan udbetales.
Overalt i bybilledet ser man de grønne skilte med Mpesa-logoet. Muligheden for lettere betalinger og pengeoverførsler har fået millioner af kenyanerne til at tilmelde sig Mpesa.
Udviklingen har været eksponentiel, og nye funktioner kommer til i landet, hvor internet også udbredes via mobilnettet frem for kabler i jorden.
Ny teknologi er en af de vigtigste drivkræfter i langsigtet økonomisk udvikling for de fattigste lande i verden, og FN-organisationen UNCTAD peger på, at udbredelsen af især mobiltelefoner i Afrika er en vigtig bidragyder til udvikling. Det mobile banksystem letter adgangen til penge og handel - og dermed muligheden for udvikling.
Safaricom, der er en del af Vodafone, arbejder på at udbrede Mpesa-systemet til andre af verdens lande, hvor adgangen til banker er besværlig.










5 af Danmarks bedste kassedamer
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Verdens mest solgte bil
Brillemoden gennem tiderne
11 ting du ikke vidste om kyllinger
Fortæl os: Hvad ønsker du dig ikke i julegave?
14 eksotiske rejsemål i Danmark
Se mit elskede køkkenredskab
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
Kuriøse slikbutikker












Andre kommenterer på
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 16
Medicinfri smertebehandling 8
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100
Sådan får du rene ruder uden striber 10