8 ting du kan bruge en rest yoghurt til

Klem den sidste dråbe ud af din yoghurtkarton! Lidt har også ret - og det kommer dine smagsløg eller din hud til gode, når bruger den sidste rest yoghurt.

Spiselig fingermaling

Bland yoghurten med et par dråber frugtfarve og mal løs med fingrene. Lær dine børn om primære og sekundære farver ved at blande blå og gul for at få grøn og rød og gul for at få orange.

Lav en ansigtsmaske

Bland to dele yoghurt med en del honning og en del havgregryn. Gnid masken på ansigtet og lad det sidde i 15 minutter. Vask herefter af med lunkent vand.

Pruttefjerner

Stop din kats eller hunds prutteri ved at komme et par skefulde yoghurt i foderet. Ofte prutter hunde, fordi de har for få af de gode, probiotiske bakterier i tarmen - og de findes i yoghurt, så det er bare med at få det ned i madskålen.

Lav en lassi

Åbn kartonen med din rest, hæld mælk, lidt sukker og kardemomme i og ryst - og vupti - så har du en lækker lassi.

Køl din solskollede hud

Smør et tykt lag yoghurt naturel på din solskollede hus, lad det virke i 20 minutters tid og rens så af med lunkent vand.

Lav en frisk, fyldig tzaziki. 

Riv agurk og æble - bland det med lidt salt og lad det stå i 30 minutter, dræn herefter vandet fra - riv lidt ingefær i blandingen og tilsæt friskkværnet peber, lidt limesaft og din rest yoghurt. Denne tzaziki har bid og friskhed - og så går den godt til både fisk, fjerkræ og kød. Det gør ikke noget, at der kun er en smule yoghurt i blandingen, hvis din rest er lille.

Put i bolledejen

Kom din yoghurtrest i bolledejen - det gør brødet ekstra fugtigt.

Lav en sund frugtsalat

Skær dine yndlingsfrugter i tern, hak nødder og måske lidt mørk chokolade. Tilsæt lidt honning og din rest yoghurt - og så har du et lækkert mellemmåltid.