30.000 jerseykalve bliver slået ihjel om året i Danmark

Jerseykalve er et spildprodukt fra mælkeproduktionen. Men nogle få idealister og kødgiganten Danish Crown arbejder på at løse problemet.


Komælk i køledisken kræver kalve i stalden. En ko skal have en kalv en gang om året for at blive ved med at producere mælk.

Forsøg med jersey

 

Koen er drægtig i 9 måneder. Så snart jerseykalven kommer til verden, og man ser, det er en tyrekalv, bliver den aflivet. Men kalveproducent Karsten Willumsen har det seneste år arbejdet med at krydse jerseyracen med limousine og blåkvæg – og resultaterne ser gode ud.

En jerseykalv vejer 25 kilo ved fødslen. En sortbroget kalv vejer 40 kilo. En kødkvægskalv af racen blåkvæg vejer 42-44 kilo. Men som krydsninger med jersey vejer de cirka 35 kilo.

 

»Når kalve går på græs, bliver deres kød meget mørkt, og den almindelige forbruger vil have lyst kalvekød. Derfor er græs ikke altid løsningen. Derudover er der ikke økonomi i at have kalve til at springe rundt i græsset. Romantisk er det, men man kan ikke gøre det i stor skala,« siger direktør i Danish Crown, Lorenz Hansen.

Hos Danish Crown er man i gang med et projekt sammen med tyresædsleverandøren VikingGenetics, Videncenter for Landbrug, Aarhus Universitet, og kalveproducent Karsten Willumsen, hvor man laver jerseykalve til mad i stor skala. Her eksperimenterer man med at opdrætte kalve, der er en blanding af jerseykøer og kødkvægstyre.

For malkekøerne betyder det ikke noget, om de får en ren jerseykalv eller en krydsningskalv. Så længe de får en kalv, bliver de ved med at producere mælk.

Blandingskalve er lækkert kød

På Karsten Willumsens gård lidt uden for Herning går knap 3000 kalve i alle størrelser, fra de er fire uger gamle, til de bliver slagtet i 8-10-måneders alderen. I løbet af det sidste år har han også haft 350 kalve, der er blandet af jerseykøer og racerne limousine og blåkvæg.

»Du kan se, det er en krydsning, når du kigger på ryggen – den er jo dobbelt så bred,« siger Karsten Willumsen. 

»Hvis det havde været en jersey, havde den set sådan her ud,« siger Karsten Willumsen og afslutter sætningen med at tegne en halvfemsgraders vinkel, så man kan se for sig, hvordan koens rygsøjle danner en top på ryggen, og de flade bøffer hænger ned ad siden.

Kalvene står ti og ti sammen i båse. Når de bliver fodret, strækker de hals ud mellem tremmerne for at nå foderet. Synet af de langstrakte halse løber flere hundrede meter ned gennem bygningen. Og det er kun én ud af seks staldbygninger. Svalerne zigzagger ud og ind, og der er frit kig til marker og skov fra de åbne stalde. En gang om dagen sender en maskine et gyldent snevejr af halm ud over kalvene, som de ryster af kroppen og tramper ned i den dybstrøelse, de går i.

»Det er nogle ordentlige bamser. Om en måned slagter vi dem. Jeg vil hellere have sådan en på tallerkenen end en sortbroget,« siger Karsten Willumsen og klapper en kæmpe stor blandingskalv på godt 300 kilo lige på culottestegen. 

I forsøget har de taget en besætning af jerseykøer og ladet de bedste køer inseminere med jerseysæd, der udelukkende indeholder hunlige sædceller. Så der kan komme jerseykvier ud, som kan blive til gode malkekøer. Derefter har man taget en del af kobesætningen og insemineret køerne med sæd fra kødkvægstyre, så kalvene bliver blandingsracer, der er bedre til at tage på i vægt. På den måde skal forsøget sikre, at både kvie- og tyrekalve giver mening i produktionsøjemed. 

Det gode kød skal eksporteres

Ejvind Kviesgård fortæller, at man hos Danish Crown ikke regner med at sælge krydsningskalvekødet på det danske marked:

»Vores mærke Dansk Kalv er så populært, og vi tvivler på, at der i Danmark er plads til et andet gourmetkalveprodukt. Derfor vil vi prøve at sælge jerseyblandingen som lyst kalvekød på det europæiske marked.«

I Europa er der et unikt marked for kalvekød fra kalve på otte måneder. Der er nemlig lavet en ny regel om, at betegnelsen lyst kalvekød skal komme fra kalve, der er slagtet, før de er otte måneder. Det er dette nye marked, Danish Crown håber at kunne få del i med krydsningskvæget. Hvis alt går vel, vil de producere 5000-10.000 jerseykrydsningskalve om året.

Der er flere økonomiske fordele i at bruge jersey. En krydset jerseykalv, der er en måned gammel, koster kun omkring 800 kroner. Hvorimod en sortbroget kalv på en måned koster omkring 1000 kroner. Og en sortbroget krydsningskalv koster 1600 kroner. Derfor har jerseykrydsningskalvene en økonomisk fordel til at starte med. Men til gengæld får man både kvier og tyre, når man krydser, og det er en ulempe, for kvierne tager ikke lige så meget på som tyrekalvene. Desuden giver EU heller ikke en præmie til kalvekød fra kvier, forklarer kalvekødsproducent Karsten Willumsen.

»Set fra min side er det vigtigt, at vi fremadrettet får udviklet mere på krydsninger og kønssorteret sæd for at skabe en bæredygtig produktion ud af jerseyracen, så vi også kan gøre jerseykødet konkurrencedygtigt, for ellers bliver det svært at redde 30.000 jerseytyrekalve. Alt i alt ville det være bedst, hvis vi kunne slippe for kvierne, så jeg håber, vi kan få noget bedre kønssorteret sæd, der kan sørge for, at vi kun får tyrekalve,« siger Karsten Willumsen.

Vil vil kun have tyre og ikke kvier

Og det kan man faktisk godt, men hos tyresædsproducenten VikingGenetics, hvor man arbejder med kønssorteret sæd, er man udfordret, når man skal sortere han-sædcellerne fra.

»Vi kan godt lave kønssorteret tyresæd, men det er sværere at lave end kønssorteret kviesæd. Der er 85 procent risiko for, at der alligevel kommer kvier ud, efter at koen er blevet insemineret,« siger Sara Jessen, avlsrådgiver i VikingGenetics. 

Men metoden til at sortere sæd forbedres hele tiden, så måske kan det snart betale sig at lave jerseykøernes kalve til mad. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #dyrevelfærd, #kød, #mælk, #oksekød og #produktion