3 øvelser der styrker ryggen

Hvis du træner din ryg med små øvelser i løbet af dagen og med varieret motion, undgår du ømhed og smerter. Samvirke giver dig i samarbejde med Gigtforeningen 3 øvelser, der styrker din ryg.

Halvdelen af alle voksne danskere har haft ondt i ryggen i løbet af de seneste 14 dage, viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed for nylig.

Stå med fødderne i hoftebreddes afstand. Spænd i mavemusklerne. Gå ned i knæ, ligesom hvis du skulle sætte dig på en stol. Lad knæene pege ligefrem og fodsålerne være i fuld kontakt med gulvet. Hold ryggen så ret som muligt. Ret dig og pust ud på vejen op. Gå så langt ned i knæ, at du er træt i benmusklerne efter 8-12 gentagelser.

Kip i bækkenet

Lig på ryggen med benene bøjede og fodsålerne i gulvet. Kip i bækkenet, så lænden presses i gulvet. Løft gradvist bækken og ryg op fra gulvet i en rullende bevægelse, indtil kroppen er lige. Pust ud, når du ruller ned, led for led. Gentag 8-12 gange.

Stem dig op

Lig på maven med underarmene i gulvet. Stem dig op, så du hviler på både knæ og hele underarmen. Hold kroppen helt lige og ryggen lang. Spænd i mavemusklerne og bækkenbunden. Husk vejrtrækningen, selv om du spænder. Hold stillingen i 20-30 sekunder. Hold 30 sekunders pause. Gentag øvelsen 2-3 gange.

Se, hvad vi ellers skriver om: #motion, #kroppen og #øvelser